Sidste Nyt 2019

En del af vores historie

Hvis du har tilføjelser til siden, er du altid velkommen til at kontakte os.
Sk. Dream Of Love DSP Cham

Dansk Sportspony Championat 2019

Oktober

Stutteri Skærgården repræsenterede connemaraponyen på fornemmeste vis med to ponyer af eget opdræt.
Den 5-årige hoppe Skærgårdens Dream Of Love (Wirtsmühle Delaney’s/ Enghøjs Red Scarlet/ Coosheen Finnegan) startede weekenden ud med fredag at blive nr. 2 i opvarmningsklassen LA1 med flotte 71%.
Ved semifinalen lørdag bragede hun igennem med at blive placeret som nr. 3 med imponerende karakterer, heriblandt 8,6 i trav, 8,5 i ridelighed og imponerende 8,7 i kapacitet.
Søndag bar en smule præg af begyndende træthed, hvorfor equipagen samlet fik en fornem 6. plads.
De der var til stede ved Dansk Sportspony Championatet vil vide, at sportsponyerne er rykket op i en liga helt for sig selv med imponerende gangartsstærke ponyer, hvorfor det er helt forrygende at en connemarapony kan blande sig i så stærkt et felt! Hertil skal det nævnes, at hoppen havde føl ved siden i 2018 og i øvrigt igen venter føl i 2020, og derfor ikke uddannelsesmæssigt er helt alderssvarende.

Foto: Skærgården

DSP Championat 2019 fortsat

Oktober

Herudover havde den 5-årigs klasse 1 hingst Skærgårdens Dark Night (Wirtsmühle Delaney’s/ Barholts Evita/ Frederiksminde Hazy Marvel) kvalificeret sig i springning, og medbragte flotte karakterer fra kvalifikationsrunden, herunder 8,5 for teknik og 8 for kapacitet.  Dark Night kvalificerede sig ligeledes til finalen med bl.a. et flot 8-tal for teknik, hvori han debuterede i LA* men kun et enkelt nedslag. Hertil skal nævnes, at Dark Night kun har været sprunget under rytter i knap 3 måneder.

Fælles for de to ponyer er, at de begge er ud af Elitehopper og enormt stærke præstationslinjer med flere A- og B-ponyer og resultater på højeste niveau. Præstationsavl er således ingen tilfældighed, og afprøvning af ponyernes ridelighed er den eneste vej til brugbare og ikke mindst salgsbare ponyer.
Endelig skal det nævnes, at begge ponyer er kåret med et 9-tal i type, hvorfor dette endnu engang understreger at type uden problemer kan kombineres med præstation.

Foto: Skærgården
HOYS

HOYS-vinder 2019

Oktober

DCPS medlemmernes avl var på ny stærkt repræsenteret ved årets HORSE OF THE YEAR-show i Birmingham.

Der var i år 22 deltagende connemara-ekvipager. Vinder af connemara-sektionen blev den 10-årige dansk-avlede, irsk kårede og nu engelsk ejede hingst Frederiksminde Volcano (Lissroe Hurricane / Frederiksminde Christel). Far til klassens nr. 5 var Frederiksminde Hazy Match (Hazy Dawn / Øxenholm Mandy) og klassens nr. 7 var Banks Timber (Teglstrups Duke / Squares Do Do).

Frederiksminde Volcano er født i april 2010 og fik sit navn efter det samtidige vulkanudbrud på Island. Da Volcano var 1/2 år gammel blev han solgt til nu afdøde Henry Kelly. Volcano blev som bekendt kåret i Irland og senere solgt til England, hvor han nu er ejet og trænet af Victoria Casey.

Foto: Victoria Casey

NM i military

Juni

Endnu engang har Connemaraponyen vist, at den er førende indenfor military. NM afvikles i en 1* klasse. Til NM var klassen, ud over at fungere so NM, også udskrevet som en normal international 1* klasse. Hver rytter må kun have en pony med til NM, men det var muligt at ride en pony mere i den normale klasse. Den 1* klasse havde 18 deltagere, hvoraf hele 6 var connemara! NM havde 15 deltagere, heraf 4 connemara. Norge havde sendt en enkelt rytter, den regerende norske mester, som er ridende på den irskavlede Connemara Boy Leanna. De øvrige deltagere var en blanding af danske og svenske ryttere. I holdkonkurrencen var der dermed kun hold fra Danmark og Sverige. Fra Danmark stillede Siw Kaas med 2 hjemmeavlede connemaraponyer, Hesteklewa Be My Best Smokey og Hesteklewa Wendy. Smokey blev valgt til at gå NM, og ekvipagen var også udtaget til det danske hold. Fra Sverige deltog 3 ryttere med irskavlede connemara: Lacken King, Annaghdown Fionn og Adams Boy. Rytteren til Adams Boy havde valgt sin anden pony til at gå NM.

Allerede i dressuren gjorde Connemaraponyerne sig bemærket, idet Lacken King lagde sig i front. Herefter stod den på terrænspringning. Den smukke terrænbane var bygget i anledning af stævnet, med forhindringer transporteret til fra flere af landets baner. Banen gav store udfordringer i hesteklasserne, men ponyerne klarede sig flot og ca. halvdelen af klassen var fejlfri. Connemaraponyerne har altid været stærke i terrænet. Efter terræn holdt Lacken King sin føring og Smokey lå nr. 3.

Foto: Siv Kaas

 

Ridebanespringningen på sidste dagen skulle vise sig at have stor betydning for resultatet. Kun 3 af de tilbageværende 12 NM ekvipager red fejlfrit, og det vendte op og ned på placeringerne. Med en fejlfri runde kunne norske Boy Leanna kalde sig nordisk mester, rykket op fra en 8. plads efter dressur og 6. plads efter terrænet! 2 bomme til både Lacken King og Smokey rykkede dem til en 3. og 5. plads. Det danske hold vandt holdkonkurrencen med god afstand til svenskerne. Dermed blev det individuelt guld og bronze, samt en hold guldmedalje til connemaraponyerne!

Boy Leanna *2010 efter Aughnanure Leo x Ardravinna Andy. GULD
Lacken King *2007 efter Brock Lodge Buster x Monaghanstown Fred. BRONZE
Hesteklewa Be My Best Smokey *2011 efter Hohnhorst Jordan x Hesteklewa Wild Donovan.HOLD GULD, individuel 5. plads.
Hesteklewa Wendy *2001 efter Pilgaards Sammy Junior x Øxenholm Godot. 8. plads i den normale klasse.
Annaghdown Fionn *2005 efter Smokey Finn x Robin Hood. 8. plads i NM, 9. plads i den normal klasse.
Adams Boy *2009 efter Gloves Bobby x Glenvalley Grey. Trukket efter terrænet.

Mountain & Moorlands For Fun

Lørdag d. 29. juni 2019

Skærgårdens Do It For Love, 3-års hoppe efter Wirtsmühle Delaney’s og Skærgårdens Secret Love / Marvel van Graaf Janshof vandt en stærk klasse med karaktererne 9 8 8 8 9 = Total 42 point. Hun gik videre til Junior Championatet hvor hun opnåede titlen RESERVE JUNIOR CHAMPION.

Skærgårdens Disco Night, 2-års hingst efter Wirtsmühle Delaney’s Skærgårdens Secret Love/ Marvel van Graaf Janshof vandt det unge hingstehold med karaktererne 9 9 9 8 8 = Total 43 point.
 
Far til disse to Wirtsmühle Delaney’s efter Diamond Shamrock / Nørlunds Primrose gjorde sit afkom kunsten efter og vandt holdet for senior hingste med karaktererne 9 9 7 8 9 = Total 42 point. Han gik videre til Senior Championatet hvor han opnåede titlen RESERVE SENIOR CHAMPION.

Best in Breed – Connemara: Skærgårdens Do It For Love
Reserve: Wirtsmühle Delaney’s

Derudover stillede Møllekærs Irish Coffee op i First Ridden – senior hvor hun med sin rytter Nanna Bang Hansen vandt sin klasse, og Nyholts Charmør stillede op i First Ridden med galop – junior hvor han med sin rytter Mikkeline Marie Johansen vandt sin klasse.

Foto: Skærgården

Plageskue Egtved

April

3 2-årige hingste deltog ved Plageskuet d. 27.april. Vinder af klassen Rickamore Surf Sparrow gik videre til finalen, hvor han opnåede en flot 4.plc.

Rickamore Surf Sparrow (Grange Finian Sparrow/ Grange Topaz Surf/ GrangeBobbing Sparrow – ejet af Stutteri
Skærgården v. fam. Gøtske) blev vinder af klassen og dermed også Bedste Connemara og udtaget til Racefinalen.
Han fik karaktererne 8-9-8-8-8 og flotte kommentarer fra dommerne.

Nr. 2 blev Skærgårdens Disco Night (SkærgårdensWirtsmühle Delaney’s/ Skærgårdens Secret Love/ Marvel van
Graaf Janshof – ejet af Stutteri Skærgården v. fam. Gøtske). Han fik karaktererne 9-8-8-7-8. Hertil kan knyttes
en kommentar: Disco Night er nemlig 4. afkom ud af hoppen Secret Love og efter hingsten Delaney’s der
fremvises til plageskuet i Egtved, og alle disse har opnået et flot 9-tal for type.

Nr. 3. blev AC-Sigurd(Åh) af Engvang (Kilpatrick Boy/ AC-Soft Jewel af Engvang/ Øxenholm Godot – ejet af
Michelle Husum). Han opnåede karaktererne 8-8-7-6-7, og fik posetive ord med fra dommerne.

Foto: Skærgården

Skærgårdens Celtic Night

Marts

Den danskavlede hingst , Skærgårdens Celtic Night (Wirtsmühle Delaney’s/Barholts Evita/Frederiksminde Hazy Marvel) leverede en pragtpræsentation ved hingstekåringen i Holland, og blev overbevisende kåret i klasse 1. Dommerne overbevistes bl. a. ved hans imponerende bevægelsesforløb og overskud i  løsspringningen. Ikke nok med kåringen i klasse 1; Celtic Night vandt ligeledes titlen som Supreme Champion. Det er  ingen tilfældighed, at Celtic Night opnår kåring i Klasse 1, idet han er ud af hoppen Barholts Evita, der i forvejen er mor til tre klasse 1 hingste og 1. klasses hoppe, der bl.a. opnåede 10 i type ved kåringen. Barholts Evita er altså mor til bl.a.: – Skærgårdens Secret Love e. Marvel van Graaf Janshof, (1. klasse med 10 i type + Best In Show) –  Skærgårdens  Movie Night e. Marvel van Graaf Janshof, (Klasse 1 hingst i Sverige + GULD ved show) – Skærgårdens Party Night e.  Skærgårdens First Night (Klasse 1 hingst i Frankrig) – Skærgårdens Dark Night e. Wirtsmühle  Delaney’s (Klasse 1 hingst i Danmark + Best In Show) Skærgårdens Celtic Night e. Wirtsmühle Delaney’s (Klasse 1 hingst i Holland +  Surpreme Champion). Sikke en fantastisk hoppe Evita er! Stort tillykke til ejerne af hingsten Ria Groen og Eline Koppenol.

Foto: Skærgården