Kåring og Show 2024

Tidsplan

Det er vigtigt at I overholder katalogrækkefølgen og gør jeres bedste for at være på rette tid og sted. 
MEN denne plan er kun vejledende, og der kan forekomme ændringer på dagen.

Praktiske informationer fra kataloget står under tidsplanen.

Vær opmærksom på at tidsplanen er opdateret d. 26. august 2024 primært vedr. kåringen

Tidsplan

Kl. 0810- 09.30 Måling af kårings ponyer. Hingstene først, hopper efterfølgende. Alle i katalog nr. rækkefølge.
Kl. 09.00- 09.20 Dommermøde.
Kl. 09.30- 09.50 Fast bund for hingste i katalog rækkefølge.
Kl. 09.50- 10.20 Fast bund for hopper, i katalogrækkefølge.
Kl. 10.35- 11.35 Løsspringning af katalog nr. 1, 2, 3, 4, 6, 8, 10 og 12.
Kl. 11.35- 11.50 Pause / Nedtagning af løsspringsbane
Kl. 11.50- 12.35 Kåring af hingste. Afsluttes med kåringens bedste hingst.
Kl. 12.35- 13.15 Frokost
Kl. 13.15- 14.45 Kåring af hopper. Afsluttes med Årets Hoppe
Kl. 14.45 (ca.) Kåringens bedste pony og res. kåringens bedste pony

Kl. 15.00 Show
Kl. 1 kl. 15.00
Kl. 4 kl. 15.15
Kl. 5 kl. 15.40
Kl. 7 kl. 15.50
Kl. 11 kl. 16.00

BIS m.fl. kl. ca. 17.00
Herefter bobler og lidt sødt.

VIGTIGE INFORMATIONER

DCPS fralægger sig ethvert ansvar for eventuelle skader på mennesker, dyr og materiel.

Udstillere bedes tjekke at deres tilmeldinger er korrekt optaget i kataloget.

SPONSORER:
DCPS takker for alle sponsorater. Se vores sponsorliste bagerst i kataloget. Uden dem – ingen kåring og show.

DCPS minder alle modtagere af ærespræmier om, at man skriver en tak til sponsoren.

PARKERING:
Foregår på den henviste P-plads. Området omkring stalde og ridehal skal være bilfri. Fredag er det muligt at køre ind for aflæsning, men køretøjet skal flyttes til P-pladsen hurtigst muligt for at gøre plads igen.

OPSTALDNING:
Der ophænges staldplan udenfor staldene og navneskilte på boksdørene. Der er halm i boksene. Husk at medbringe hø og vandspand. Husk forhæng til afdækning af boks, hvis det menes nødvendigt. Trillebøre og mugeredskaber forefindes. Lindegården sørger selv for bundmugning efter arrangementet. Hvis man ønsker spåner, skal man selv medbringe – og give besked til Lindegården, så de kan have en tom boks klar.

HESTEPAS:
For kårings ponyer skal det originale pas samt dyrlæge vurdering afleveres til målersekretæren inden ponyen kan stille til kåring. Er der ikke afleveret originalt pas, kan ponyen ikke kåres. Bemærk at det ikke længere er lovligt at transportere heste med en kopi af passet. Man skal bruge et særligt dokument som bekræfter at passet er indsendt til opdatering. Dokumentet vil være klar for alle kårings ponyer og udleveres ved måling.

KATALOGNUMRE:
Alle kårings- og showponyer skal bære deres katalog nummer på højre side af trensen (ind mod dommerne). OBS!!!! Man skal medbringe sit eget nummer mv. de vil ikke blive udleveret.

DYRLÆGE FOR KÅRINGSPONYER:
Alle ponyer skal dyrlæge vurderes INDEN ankomst til kåringspladsen. Hvis ponyen ikke består dyrlægens undersøgelse eller slet ikke er vurderet, kan ponyen ikke kåres. Afviste ponyers pas kan afhentes i sekretariatet.

FREMVISNING PÅ FAST BUND:
Alle ponyer til kåring vises på fast bund. Ponyerne vises i katalog rækkefølge. Man traver op til dommerne og stiller ponyen op. Herefter følges dommernes anvisning for fremstilling.

KÅRING OG SHOW:
En vejledning i hvordan ponyen fremvises til kåring og show kan findes på hjemmesiden: (http://www.connemara-ponyer.dk/Foreningen/Generelt%20for%20kaaring%20og%20show%202016.pdf ). Fremviseren af ponyen bærer hvidt tøj.

PISKEFØRERE:
Der er i år piskeførere. Man har mulighed for at sige til dem OM man ønsker hjælp eller om de skal forholde sig passivt. Der er ekstra longepisk i ridehuset.

KÅRINGENS BEDSTE PONY:
Kvalificeret til konkurrencen om Kåringens Bedste Pony er vinderne af alle kåringsklasser, såfremt denne har fået mindst 8 i helhed, samt alle ponyer placeret som nr. 2 med mindst 8 i helhed.

ÅRETS HOPPE:
Titlen tilfalder den hoppe der klarer sig bedst i konkurrencen om Kåringens Bedste Pony. Vandrepokalen er sponseret af Stutteri Skærgården.

CHAMPIONFØL:

Nr. 1 og 2 fra følklasserne deltager i konkurrencen om at blive Champion føl. Titlen uddeles kun, hvis dommerne indstiller til det, og føllene opnår minimum 1. præmie.

JUNIOR CHAMPION:

Nr. 1 og 2 fra klasserne for 1 årige og 2 årige ponyer deltager i konkurrencen om at blive Junior Champion.

BEST IN SHOW:

Nr. 1 fra 3 års og ældre ponyer deltager i konkurrencen om titlen Best in Show.

SPISNING FREDAG AFTEN
Der er festlig middag og hygge fredag aften. Det koster Kr. 100,- pr. person. Vin, øl eller vand kan tilkøbes. Man bestiller via hjemmesiden og betaler via MobilePay eller bankoverførsel.

CAFETERIA:
Der er mulighed for at købe morgenmad, frokost, sodavand, the, kaffe, kage og slik. Man betaler med MobilePay eller kontant.

Løsspringningsrækkefølge:

  1. Kat. nr. 1: Caileach CJ
  2. Kat. nr. 3: Kerouac KS
  3. Kat. nr. 2: Baron De Lei CJ
  4. Kat. nr. 8: Wanda du Mont
  5. Kat. nr. 4: Sternbergs Most Wanted
  6. Kat. nr. 6: Svanes Eowyn
  7. Kat. nr. 10: Redpark Tina
  8. Kat. nr. 12: Cappagh Zoe

Dansk Connemara Pony Selskab