Avlernes historier

Hvordan vi kom ind i connemara-ponyens liv

Connemara ponyen - igennem det meste af livet

Her er historien om min start:
Jeg var så heldig at møde Connemara ponyen som 12 årig, i 1986. Jeg var blevet for stor til min Welsh Mountain pony, og bekendte anbefalede en Connemara.  Vi kiggede i bladet Ridehesten. Det var dengang der ikke var billeder og videoer i annoncerne, så det var bare at starte bilen og køre ud og kigge \uD83D\uDE03 Vi var så heldige at finde den 11 årige Connemara vallak Øxenholm Adonis på 137,5 cm i stg. Han var trods højden rigelig stor til mig, og det første år havde jeg store problemer med at holde ham i springningen. Så var jeg jo nødt til at ride noget dressur, selvom mine interesser dengang lå et andet sted
Patricia
Patricia
Sternbergs Larry Jr.
Adonis havde en kæmpe personlighed, han blev min bedste ven, og et familiemedlem, og når jeg ufrivilligt var på vej af, hjalp han mig tilbage i sadlen. Kom han ud af folden ved en fejl, sprang han over trådhegnet for at komme tilbage i folden. Han gav mulekys og der var ikke noget han sagde nej til. Vi kørte også med vogn med ham. Vi var klubmester i 5 klasser i 3 klubber, red distriktsmesterskaber i både dressur og spring og vandt 120 rosetter, men mit hjerte fandt vej til  military. Jeg startede mit første military på min konfirmationsdag, og blev udtaget til bruttolandsholdet samme dag. Min store drøm var at ride military i Knuthenborg,  og havde kvalificeret mig til DM der foregik dernede, men 4 dage før stævnet, fik Adonis en klap-sene, der kom til at koste et års pause, og han kom kun til gå dressur derefter. Da jeg blev for gammel til at ride pony, blev Adonis selvfølgelig hos os, og der blev han til han døde 29,5 år gammel.
 
Adonis er årsagen til at jeg stadig har Connemara i dag. 
I 1988 købte vi et Connemara hingsteføl på et hestemarked, Jackpot, som blev kåret som avlshingst og kom til at gå på S niveau i springning. Vi holdt kontakten med opdrætteren, og lillesøster Jackie blev født. Derefter har der været mange Connemaraponyer forbi matriklen i årenes løb, men først i 2002 købte vi grundstenene til de blodlinjer vi har i dag. Åse Nielsen var ved at lukke sit stutteri Barholt, og vi købte de sidste ponyer hun havde, Barholts Rosaleen,  Barholts Blue Velvet,  Barholts Patricia og Barholts Blue Shadow. De sidste 2 var kun åringer, men blev med tiden hhv Kåringens Bedste Pony og en avlsgodkendt hingst. 
Vi havde også brug for avlshingste, så turen gik til Stutteri Sternberg i Sydtysland, som havde købt Skousboes Morning Rock. Patricia og Velvet blev kørt derned for at blive bedækket ved Morning Rock, og der forelskede vi os i Sternbergs Larry Jr på 1 år og Sternbergs Marvin der var føl. De endte med at være hos os i ca 14 år og det har vi aldrig fortrudt. Specielt Larry Jr har taget vores avl til helt nye højder, alle hans afkom er blevet bedre end mødrene, og mange er blevet bedre end ham selv. Han har afkom i 7 lande, bla Finlands Mest Vindende Connemara 2023, EM finalist i dressur (Polen), FEI dressurpony (Tyskland) og international springpony (England). 
Jeg har i dag 2 hopper tilbage efter ham, og de skal blive her resten af deres/min tid. Nu arbejder jeg på at finde en far til næste generation.
 
Connemara hilsner,
Annette Villebæk Fritzbøger 
Langtoftegård Hestecenter i Fjenneslev 

Connemara ponyen; gammel kærlighed der aldrig rustede

Min søster Christine og jeg havde Connemara ponyer fra 1972 og i en ca. 15-årig periode frem. Vi var teenagere, og havde meget at lære.

Vi producerede heller ikke noget epokegørende. Vi havde dog købt et føl, som voksede op og blev en fantastisk hingst; han hed Øxenholm Gideon. Vi havde også en anden kåret hingst, Destiny, som var opdrættet i Irland. Da Christine og jeg hver især blev optaget af studier og længerevarende udlandsophold, blev livet med ponyerne langsomt afviklet. Det blev for mit vedkommende til en enkelt ridehest i en årrække, før jeg helt opgav hestene helt, til fordel for mit opdræt af Irske Ulvehunde. To dyre hobbyer er i overkanten, når man er nybagt kandidat. (Se billede længere nede)

Destiny scan0004
Destiny
Øxenholm Gideon

Kærligheden til Connemara ponyen er dog aldrig rustet: I 2021 blev det muligt at genoplive den gamle drøm, hvor jeg fik lov til at købe hingsten Eileens Hero og to hopper af Hanne Willer. Meget har forandret sig siden vi havde vores ponyer, og Hanne har været en uvurderlig hjælp i hele opstartsfasen. Jeg var glad for mine Varmblodsheste, men der er Connemara ponyens intelligens og livsduelighed der fascinerer mig; at være i selskab med sådanne væsener er en daglig glæde.

Pernille Monberg

Hesselholts Marvin

At vende tilbage til hvor det hele begyndte

Da jeg i efteråret 2000 trak i mine gummistøvler, for at skulle til min første undervisningstime på den lokale rideskole, havde jeg ingen anelse om hvilken kærlighed til connemara ponyer der skulle opstå.

Connemara ponyen Hesselholts Marvin stod i ridehuset med de andre rideskoleheste og ventede på mig. Han lærte mig alt det grundlæggende, og det blev et langt venskab som endte i 2005 med mit sidste ponyår. Siden mit stop som ponyrytter, har jeg redet mange forskellige varmblodsheste, men jeg har altid drømt om at avle connemara ponyer. Da jeg i 2018 blev gravid med min datter, vidste jeg at tiden til stævner og varmblodsheste for mit vedkomne var slut, og der skulle ske noget andet i mit liv. At have heste i mit liv kunne jeg ikke undvære, og derfor kom min gamle drøm om at avle connemara ponyer tilbage.

Vestergaards Eileen og Vestergaards Klarissa
Vestergaards Klarissa

I 2019 blev min drøm til virkelighed da jeg fik lov til at købe 2 hopper af Else Marie Nielsen – Vestergaards Klarissa og Vestergaards Eileen. At være ny inden for avl af enhver form for hesterace kan være svær, men jeg har virkelig fået meget god hjælp og sparing fra denne forenings forskellige medlemmer. De har hjulpet mig med forskellige snakke om connemara ponyerne, således at jeg bedre ved hvad jeg skal gå efter i valget af hingst til mine hopper. Forhåbentligt kan jeg bidrage til at lave nogle connemara ponyer hvor ridelighed, bevægelser og et super godt temperament er nøgleordene. Mit første egenavlet føl har jeg stadig til gode, men forhåbentligt lykkedes det inden for de næste par år.

Maria Trolle Gilling

Vestergaards Eileen
VestergaardsKlarissa
Vestergaards Klarissa

Lyst til at bidrage med DIN historie?

Vi er altid nysgerrige på, hvordan connemara ponyen kom ind i dit liv, og hvorfor valget faldt på den skønne pony fra Irland. Vi vil rigtig gerne have billeder med til din historie.
Skriv til webmaster via siden 'Foreningen'