Dansk Connemara Pony Selskab


NYHEDER
 
29. april: 4 Connemaraponier deltog i Jysk Plageskue afholdt af Vejleegnens Fjordheste. 3 af dem opnåede 8 point i helhed og 1 opnåede 7 point i helhed. Fra venstre er det Skærgårdens Spicy Love (Wirtsmühle Delaney´s/ Skærgårdens Secret Love) 8 point i helhed og med et 9 tal for type, Skærgårdens Do it for Love (Wirtsmühle Delaney´s/Skærgårdens Secret Love) 8 point i helhed og med to 9 taller med i bagagen bla. 9 for type og 9 for krop og videre til finalen, hvor hun blev nr. 4, Hibbuhl Dumbledore (Wirtsmühle Delaney´s/Skatholm White Queen) 8 point i helhed og sidst til hø.Kehren´s Bouncey Ball (Kilpatrick Boy/Bredemadgårds Cilla) 7 point i helhed. Pernille opnåede prisen for bedste klargjorte pony. Tillykke allesammen med de flotte resultater. Tak for en god dag og tusind tak til Vejleegnens Fjordheste for, at vi måtte komme og vise vores Connemaraponier frem.


Alle Connemaraponyerne ved Jysk Plageskue


1 års hoppen Skærgårdens Do It for Love


2 års hoppen Skærgårdens Spicy Love og 1 års hingsten Hibbuhl Dumbledore

26. marts: 2 medlemmer af bestyrelsen for DCPS, Birgitte Gøtske og Susanne Buhl drog til Holland for at se på Connemarapony hingste til det Internationale Hingsteshow for class 1 hingste. Showet blev afholdt af den hollandske Connemara Pony forening, som fejrede 50 års Jubilæum. Sidste gang dette Show blev afholdt var i 2014, hvor det var den danskejede hingst Wirtsmühle Delaney´s fra Stutteri Skærgården, som vandt titlen som International Supreme Stallion. Denne gang drog danskerne afsted uden pony, hvilket betød en noget hurtigere transportid end sidste gang. International Supreme Stallion blev denne gang Marvelous Simon fra Tyskland, ejet af Quasnitza. Weekenden bød på dejlige ponyer og skønne mennesker. Og et helt fantastisk flot sted, hvor der var proppet med friesere. Dejlig oplevelse, hvor vi diskuterede avl og avlsmål og eksteriør og bevægelse, som man kan bruge meget lang tid på at diskutere.


Marvelous Simon

August - Rapport fra EM



Oldrock Megan

EM torsdag
I dag har de fleste Connemara været på banen for første gang. 25 af de i alt 48 military ekvipager har redet deres dressur i dag, mens resten først rider i morgen. Blandt dagens ridt var den ene af de 2 Connemara der deltager. Irske Fiona’s Fionn opnåede 59,80 strafpoint og ligger rimelig langt nede af resultatlisten. Bedste halv-connemara er Winnetou på en foreløbig 8. plads med 48,80 strafpoint, og skarpt forfulgt af Little Miss Fernhill på 10. pladsen med 51,30 strafpoint. I morgen gælder det resten af dressur, mens det lørdag går løs i terrænet. I springning lægges der hårdt ud med en rød roset til Connemaraponyerne. Det er Oldrock Megan der rides for Norge, som var fejlfri og hurtigst i dagens klasse! På 2. pladsen kom halv-Connemara Poetic Justice Cassio. Klassen er den første af i alt 5 runder, som finaledeltagerne i springning kommer til at ride. Det er kun antallet af fejl der tæller i forhold til mesterskabet. Ligeledes fejlfrie i dag var de 3 halv-Connemara Rominet de Bruz, Rexter d’Or og Shamrock du Gite, mens Doon Laddie opnåede en enkelt tidsfejl. Lucky fik 4 fejl og Ami 8 fejl. Goliath van de Groenweg, EM sølvvinder fra 2014, dog med ny rytter, blev diskvalificeret. Sådan gik det også for EM guldvinderen fra 2014! I morgen gælder det holdkonkurrencen, som går over 2 runder. Begge disse runder tæller også i forhold til den individuelle konkurrence. Der er i alt 54 deltagere i springningen.


Fiona's Fionn

EM fredag
Military dressuren er nu afsluttet. Bedste Connemara er Secret Benny der ligger på en 17. plads med 48,8 strafpoint. Bedste halv-connemara er sidste års bronze vinder Millridge Buachailll Bui på 8. pladsen med 46,5 strafpoint. I morgen gælder det terrænet, hvor alt kan ske. I springning er holdkonkurrence nu afsluttet. Dagens bane på 130 cm skulle gennemrides 2 gange. Den gav store problemer for mange ryttere. Over halvdelen fik 8 fejl eller mere i første gennemridning. Den Connemara der gjorde det bedst er Lucky e. Castleside JJ, som klarede første runde fejlfrit og fik 4 fejl i anden runde. Sammenlagt med de 4 fejl fra i går giver det en total på 8 fejl. Lucky bliver dermed den eneste Connemara der går videre til søndagens finale. Halv Connemara Poetic Justice Cassio e. Poetic Justice er med sine 19 år og mange EM efterhånden en ganske rutineret pony. Han gjorde det fantastisk i dag og sprang fejlfrit i begge runder. Dette gør at han er en af kun 2 ponyer som er fejlfri i den samlede stilling! Ikke nok med det, så vandt han HOLD GULD for Italien i dag!! De øvrige placerede hold var uden Connemara.


Doon Laddie

EM lørdag
Dagen startede ud med afslutningsklassen for de springponyer, som ikke har kvalificeret sig til søndagens finale. Her gjorde Connemara’erne god figur og tog både 1. og 2. pladsen! Sejren gik til Doon Laddie efter en fejlfri og hurtig omspringning, hvor alle spring blev taget skævt for at overgå tiden lagt af klassens nummer 2, Oldrock Megan. I dag stod den på terrænspringning for militaryponyerne. Banen var imponerende flot og meget publikumsvenlig. De 2 Connemara var begge overbevisende og fejlfrie, og er dermed avanceret betydeligt på resultatlisten. Faktisk gik de dagens 2 hurtigste ridt! Det gælder ikke om at være hurtigst, kun indenfor den tilladte tid, dog vidner de hurtige tider om overskud hos ponyerne. Secret Benny ligger nu på 8. pladsen og Fiona’s Fionn nr. 27. På 6. pladsen findes halv Connemara Millridge Buachailll Bui som var 3 sekunder over tiden, og nr. 12 er Winnetou. I morgen gælder det ridebanespringningen, hvor alt kan ske. Det er mindre end en bom, som adskiller Millridge Buachailll Bui fra medaljerne.


Secret Benny

EM søndag
Dagen startede med ridebanespringning for militaryponyerne. Kun 13 af de tilbageværende 39 ekvipager klarede banen fejlfrit. Her viste Connemarapoyerne igen deres styrke, og begge var fejlfri og sluttede dermed samlet på deres dressurresultat. For halv Connemara’erne var 2 af de 4 fejlfri og de sidste fik kun 4 fejl hver. Samlet sluttede Secret Benny på 7. pladsen og Fiona’s Fionn på 18. pladsen af i alt 48 deltagere! Det var lige ved og næsten for sidste års bronze vinder, halv Connemara Millridge Buachailll Bui, som i år måtte nøjes med 4. pladsen. Winnetou blev nr. 13. Forud for finalen for springponyerne lå Poetic Justice Cassio i føring med samlet 0 fejl. Desværre udgik han i morgenens dyrlægetjek, og dermed forsvandt medaljehåbet for Connemara ponyerne. Der skulle rides 2 runder på 135 cm, og modsat fredagens holdkonkurrence, så var det 2 forskellige baner denne gang. Bedste Connemara blev Lucky på en delt 11. plads med samlet 16 fejl over 5 runder. Samme resultat opnåede halv Connemara Shamrock du Gite. Sidste halv Connemara i finalen, Rominet de Bruz, opnåede i alt 21 fejl og en delt 17. plads. Samlet set blev det ikke til mange medaljer til Connemara ponyerne i år, men de fik flere flotte placeringer. Halv Connemara Poetic Justice Cassios guldmedalje for hold blev den eneste. Næste års EM afholdes i Ungarn d. 9.-13. august.


Ami - den Connemara ved EM med mest dansk afstamning:
Frederiksminde Hazy Marvel er både farfar og morfar.

19. august: EM er igang, denne gang på dansk jord! Alle der har muligheden bør tage en tur til Vilhelmsborg og se konkurrencerne. For avlere er det en oplagt mulighed for at se de krav der stilles til ponyer nu om dage, og hvilke kvaliteter rytterne forventer. Der er noget færre Connemara i år end sidste år, især i military. Her er de ponyer der skal holdes ekstra øje med.

Military:
FIONA'S FIONN (Monaghanstown Fionn / Gertnaphisey Fiona / Carrantubber Lad)
SECRET BENNY (Murvey Benny / Secret Star / Coral Star)

Halv-connemara:
MILLRIDGE BUACHAILL BUI (Templebready Fear Bui)
CLOUGHREAGH CHARLIE (Westside Mirah)
LITTLE MISS FERNHILL (Royal Sparrow)
WINNETOU (mor RAINY VAN DE KIBOETS, morfar MARVEL VAN GRAAF JANSHOF)

Spring:
Doon Laddie (Silver Shadow / Doon Kate / Island Lad)
Lucky (Castleside JJ / The Greenaun Rose / Coosheen Bailey)
Goliath van de Groenweg (Conor Mac Nessa / Glencarrig Delphinium / Coosheen Finn)
Oldrock Megan (Glenayre Silver Fox/Oldrock Beauty/Slaney)
Ami (Penancing-Brook Hazy Smart Boy/Asha/Frederiksminde Hazy Marvel)

Halv-connemara:
REXTER D'OR (Dexter Leam Pondi)
SHAMROCK DU GITE (Nina de Garenne)
ROMINET DE BRUZ (Rasmus)
POETIC JUSTICE CASSIO (Poetic Justice)

CSIP (international springkonkurrence som afholdes sammen med EM men ikke er EM)
Dunlewey Roller (Ashfield Plower / Dunlewey Raffaella / Milford Siskin)
Bjennesby Adele (Poetic Justice / Lofty Dusty Rambler / Kimble)
Carraig Donn (Moy Johnny’s Pride / Brown Loobeen / Rynn Richard)

Halv-connemara:
Prince of Ladytown (Prince of Thieves)
Westside Ranger (Westside Mirah)
Carnhill Clover Lass (Woodfield Sammy)

Dressur: ingen Connemara

Følg med i resultaterne her LINK TIL LIVE RESULTATER

6-7. august: DCPS afholdt sin årligt kåring, show og 2. afdeling af Skatholm Cup Connemarastævnet.
Der var tilmeldt mange ponyer og det blev 2 gode dage med fuldt program. Kvaliteten af de fremstillede ponyer var rigtig høj, hvilket kan ses på resultaterne. Hele 3 gange gav dommerne karakteren 10 under kåringen. Første gang var det arrangementets mest vindende pony, den 7 årige hingst Skatholm Bonaparte, som opnåede 10 for "hoved-hals". De øvrige to 10-taller gik til den 8 årige hingst Springers Golden Atlantis, som imponerede i løsspringning og blev belønnet med to 10-taller for dette. Her følger foreløbigt de største resultater, med forbehold for fejl, og resten følger snarest. Se kataloget på forsiden for afstamninger mm. Billeder følger. 

Kåring:
Kåringens Bedste Pony: Skatholm Bonaparte
Reserve Kåringens Bedste Pony og Årets Hoppe: Skærgårdens Magic Love

Show:
Championføl: Asasara Nuala Bell
Junior Champion: Skærgårdens Spicy Love
Bedste Hoppe: Skærgårdens Magic Love
Bedste Hingst: Skatholm Bonaparte

Best in Show: Skatholm Bonaparte
Reserve Best in Show: Skærgårdens Magic Love

Skatholm Cup - samlet resultat (2 afdelinger)
Spring:
1) Skærgårdens Magic Love
2) Drummond Laura
3) Langtoftegård Patricia

Dressur:
1) Skærgårdens Magic Love
2) Skærgårdens Marvelous Night
3) Skærgårdens Run Away Love

21. maj:
Landsstævnet i military på Søborggård blev en kæmpe succes for Connemara ponyerne, som bla. vandt begge de højeste ponyklasser!

Den højeste ponyklasse, CNCP1*, blev vundet af Camilla Kofoed-dam med den 9 årige hoppe PARADISETS JOLENE (BARHOLTS BLUE SHADOW / HESTEKLEWA CHIQUITITA / ØXENHOLM GODOT). Ekvipagen var den eneste af klassens 5 deltagere, som var fejlfri på forhindringerne i terrænet.

Den næsthøjeste ponyklasse, CNCP90, blev vundet af Astrid Vibe Skovgaard med den 10 årige avlshingst HOHNHORST JEREMY (HESSELBJERGGÅRD JUSTICE / HOHNHORST CECILIA / PATTYS BENEDICT). Ekvipagen tog føringen allerede efter dressuren og holdt den hele vejen. Nr. 4 af klassens 10 deltagere var Agnes Gjetting med den 9 årige hoppe ROISIN LEAH (CORAL STAR / MILLPARKS ROISIN LIATH / ROBE THUNDER).
Alle 3 ekvipager kommer fra Bornholm, så det var turen til Sjælland værd!

Stævnets sidste Connemara-ekvipage var Cecilie Strøm Springer med den kun 6 årige vallak SPRINGERS SILENT STORM (MARVEL VAN GRAAF JANSHOF / BIRKELY SPOKOJNA / MAIGAARDENS KILLIAN), som går hesteklasser pga rytterens alder. Resultatet blev nr. 10 af 28 deltagere i CNC90.


Springers Silent Storm ved stævnet

April: Irsk hingstekåring. Ved kåringen opnåede 7 af 30 deltagere klasse 1 status, mens mange måtte gå hjem fortsat i klasse 3. Bl.a. var der strammet op på udførslen af løsspringningen, hvor flere hingste fik dumpe-karakterer, muligvis pga dårlig forberedelse. Blandt de fremstillede hingste var 2 afkom til den danskejede hoppe Skatholm White Queen. Hoppen har været leaset til Irland og er nu tilbage i Danmark. Hendes 3 årige søn Inis Slé Quaresma efter Glencarrig Knight opnåede kåring i klasse 1! Den 4 årige Inis Slé Quattroporte efter Clonberne Boy opnåede en god klasse 2 kåring med høje point for springning. Blandt de øvrige nye klasse 1 hingste var også en søn til den danskavlede hingst Banks Timber.
 

Inis Slé Quaresma                                                                          Inis Slé Quattroporte

8. maj: Halv-Connemara Portersize Just a Jiff kom idag på en imponerende 9. plads i det 4* militarystævne Badminton! Der var knap 80 deltagere fra hele verdenseliten. Just a Jiff var fejlfri i terrænet med kun 2 sekunders tidsoverskridelse. Ridebanespringningen på 130 cm var også fejlfri. Alt efter hvor man læser måler Just a Jiff kun omkring 155 cm! Faren er Connemarahingsten Crosskeys Rebel, som fortsat er i avlen i Irland. Moren er irsk sportshest, morfar fuldblod.

 
Portersize Just a Jiff (ældre billede)

24. april: Den danskavlede 3 års hoppe Springers Poetic Diamond (Springers Poetic Rohan / Baunely's Daphne / Ravnsholt's Diablo) blev udnævnt til Champion Hoppe ved det Belgiske nationalshow! Hun blev også kåret i klasse 1 med dagens højeste karakterer! Dommerne var fra Irland og Frankrig. Diamond blev solgt til Belgien som føl.


Springers Poetic Diamond

23. april: Ved Dorthealyst plageskue deltog 5 Connemara.

2 års hoppe
Teglstrups Cinderella (Coosheen Finbarr / Lofty Ciara / Lofty Roderic) 88778

2 års hingste
Mørkhøjs Meteor
(Kingstown Boy / AC Betti Woman af Engvang / Skousboe Morning Rock ) 87878
Ravnsholt Calla Boy (Elmelys Jerico / Ravnsholt Calla / Cocum Jackpot) 77767

1 års hopper
Springers Calypso (Springers Legolas / Springers Calibra / Lofty Malachy) 98888
Skærgårdens Epic Love (Wirtsmühle Delaney's / Enghøjs Red Scarlet / Coosheen Finnegan) 88788

Mørkhøjs Meteor
blev udtaget til finalen. Han deltog dog ikke pga lang ventetid.


Bedst bedømte Connemara ved plageskuet Dorthealyst: Springers Calypso

16. april:
Ved jysk plageskue deltog 4 Connemara.

1 års hopper
Skærgårdens Blonde Love (Sternbergs Larry Jr / Egevangens Golden Kimberly / Innellan Kestrel) 87898
Skærgårdens Spicy Love (Wirtsmühle Delaney's / Skærgårdens Secret Love / Marvel van Graaf Janshof) 88878
Skærgårdens First Love (Skærgårdens First Night / Fiona II / Øxenholm Marble Jr) 77767

2 års hoppe
Skærgårdens Dream of Love (Wirtsmühle Delaney's / Enghøjs Red Scarlet / Coosheen Finnegan) 88788


Bedste Connemara Jysk plageskue: Skærgårdens Blonde Love

5. marts:

Resultater fra Mountain & Moorland Wintershow. Dommere var Ms. Anna Stevens og Mr. David Puttock. Der deltog 3 connemaraponyer. BIR blev vundet af Skærgårdens Epic Love med Baunely’s Crocus som reserve.

Klasse 14 - 1 års hopper
Skærgårdens Epic Love (Wirtsmühle Deleaney's / Enghøjs Red Scarlet / Coosheen Finnegan).
Udstiller: Line K. Børner.
Point: 8 - 8 - 8 - 7 - 7. I alt: 38 Placering: 4 af 4

Klasse 20 - 5 år og ældre vallakker
Østergaard`s Don Quixate, født  2008, (Frederik / Hedegårdens Samantha / Øxenholm Markbook).
Udstiller: Malou Helmig Kjærsgaard.
Point: 5 - 5 - 8 - 6 - 6. I alt: 30 Placering: 5 af 5

Klasse 25 - 17 år og ældre goldhopper
Baunely’s Crocus, født 1999, (Lærkens Cascade Dawn / Baunely’s Bernadette / Earl of Doon)
Udstiller: Familien Clausen
Point: 8 - 8 - 9 - 7 - 7. I alt: 39 Placering: 1 af 4

21. december: Den danskavlede hingst Banks Timber (Teglstrups Duke / Banks Squares Do-Do) blev bedste Connemara ved Olympia Horse Show i England! Dette er en af de 2 største begivenheder indenfor engelske rideklasser, den anden værende HOYS (Horse of the year show). Hele året bruges på at kvalificere sig til Olympia, hvor kun de bedste mødes. 39 ponyer fra alle Mountain & Moorland racer deltog i klassen. Timber blev nr. 8 samlet. En anden Connemara med danske aner var også blandt de deltagende. Hingsten Glencarrig Marble er efter den svenske hingst Janus, som er en søn af Øxenholm Marble Jr. Øxenholm Marble Jr er ligeledes farfar til Timber. Timber er  en helsøskende til Banks Vanilla, som tidligere har vundet klassen.


Banks Timber

13. december: Den danskavlede 3 års hingst Springers Legolas (Springers Poetic Justice / Springers Just Lovely / Hesselbjerggård Justice) er blevet kåret i klasse 1 i Tyskland. Hingsten blev tidligere på året solgt til Tyskland. Foto taget af Volker Hagemeister.


Springers Legolas 

Der er hermed kåret 4 danskavlede 3 års hingste i klasse 1 i år. To i Tyskland (Egelunds Cover Boy og Springers Legolas), én i Sverige (Skærgårdens Movie Night) og én i Danmark (Bech's Prince Keean). De 3 hingste, som er blevet kåret i udlandet, var forud for deres kåring solgt til udlandet. Dette resultat er imponerende, da følårgangen 2012 kun tæller 37 føl i alt!

5. december: Vores bestyrelsesmedlem Susanne Gad Knak er desværre afgået ved døden. Vores tanker er hos Torben og den nærmeste familie.


28. november:
Der deltog 4 Connemaraponyer i Mountain & Moorland Foal & Youngstock Christmas Show. Showet er åbent for føl til og med 4 års ponyer. Alle deltagende Connemara var hopper, en for hver årgang fra føl til 3 år. Bedste Connemara blev føllet Skærgårdens Epic Love, som også blev nr 4 i føl-championatet. Generelt gav dommeren ikke ret høje point. Dommer var Mr. J. F. Harforth. Resultaterne blev:

Klasse 4 - 3 års hopper (gold + ifolet)
Asasara Juverna  (Asasara Dickens Finnén / Nørlunds Mama Mia / Øxenholm Chess) Udstiller: Hanne Willer.
Point: 8 - 7 - 7 - 7 - 7. I alt: 36 Placering: 3 af 5

Klasse 7 - 2 års hopper
Toftebo Camelia (Kilpatrick Boy / Baunely’s Crocus / Lærkens Cascade Dawn) Udstiller: Familien Clausen
Point: 7 - 7 - 7 - 7 - 8. I alt: 36 Placering: 4 af 5

Klasse 11 - 1 års hopper, store
Asasara Lamborghini (Ardbear Tom / Bech´s Brighty / Asasara Dickens Finnén) Udstiller: Hanne Willer
Point: 6 - 6 - 6 - 7 - 7. I alt: 32 Placering: 7 af 7

Klasse 14 - Hoppeføl, store
Skærgårdens Epic Love (Wirtsmühle Deleaney's / Enghøjs Red Scarlet / Coosheen Finnegan) Udstiller: Line Børner
Point: 8 - 8 - 8 - 7 - 8. I alt: 39 Placering: 2 af 3


Skærgårdens Epic Love 

November: I løbet af året har 3 halv-Connemara gjort sig bemærket i military på højeste internationale niveau. Alle 3 er efter Connemarahingste af anerkendte præstationslinier og ud af fuldblods hopper. De er alle knap 160 cm høje og de har alle konkurreret i 4* niveau i år. Til sammenlining afvikles der i Danmark ikke militarystævner over 2* niveau, som bl.a. DM og NM afvikles i.

I Europa konkurrerer Portersize Just a Jiff efter Crosskeys Rebel. Crosskeys Rebel er fortsat aktiv i avlen i Irland. Just a Jiff sluttede i bedste halvdel ved EM.

I Austrailen og New Zealand konkurrerer Fendale Mouse efter Domo Cavallo Praize. Praize var en af stamhingstene på det australske Glenormiston stutteri. Fendale Mouse er netop blevet nr. 8 af 29 starter i 4* ved Adeline International.

Tidligere på årets gik Sparrow's Nio det kendte Rolex stævne i USA. Nio er efter Grange Finn Sparrow, som har etableret et helt dynasti af militaryafkom i USA. Han er bl.a. også far til den renracede Wil'Ya Love Me, som kun lige er over ponymål og har konkurreret på 3* niveau!


Sparrow's Nio og Fendale Mouse, Connemara x fuldblod i 4* military.
 
Connemaravallakken Wil'Ya Love Me i 3* military

13. september: EM i military er blevet afholdt på Blair Castle i England. Her deltog fra Irland Connemarablandingen Portersize Just a Jiff efter Crosskeys Rebel. Han måler knap 160 cm. Meget regn gjorde terrænbanen ekstra svær, og kun 3 af de 67 deltagere gennemførte indenfor den fejlfrie tid. Connemarablandingen var fejlfri på forhindringerne i terrænnet og sluttede på en imponerende 29. plads!

20. august: Kæmpe dansk succes ved det store Clifden show i Irland!
De danske ponyer viser igen i år deres kvalitet i international sammenhæng. Her nævnes kun de bedste resultater, og kun med den danske del af afstamningen.

Supreme Champion: Drumbad Fletcher Moss efter Frederiksminde Hazy Match
Reserve Supreme Champion: Banks Vanilla efter Teglstrup Duke / Banks Square's Do-Do / Grange Surf Sparrow.

Reserve Junior Champion: Cashelbay Kate ud af Frederiksminde Mathilda
Visitor Champion: Drumbad Fletcher Moss efter Frederiksminde Hazy Match

Vinder hingste 7 år og over: Drumbad Fletcher Moss efter Frederiksminde Hazy Match
Vinder hopper 15 år og over: Banks Vanilla efter Teglstrup Duke / Banks Square's Do-Do / Grange Surf Sparrow.
Vinder hopper 3 år: Cashelbay Kate ud af Frederiksminde Mathilda.
Vinder hopper 4-5 år: Garryhinch Vanilla ud af Banks Vanilla.
Nr. 2 i hopper 8-9 år: Banks Nellie efter Innellan Kestrel / Banks Square's Do-Do / Grange Surf Sparrow.

Derudover var der placeringer til en lang række ponyer efter flere danksavlede Hazy Dawn sønner samt Banks Timber.

15. august:
Årets største Connemara arrangement blev afholdt på Skærgården i Jylland. Lørdag morgen startede ud med regn, men før programmet gik igang kl 8 var det klaret op og vejret holdt hele weekenden. Lørdag var der kåring og show, og om søndagen blev der redet om flotte præmier i Skærgården Cup. Her er de overordnede resultater. Fulde resultater og billeder kan ses her.


Kåringens bedste: Bech's Prince Keean
Reserve: Skærgårdens Delicious Love (+Årets hoppe)


Best in Show: Skatholm Kleopatra
Reserve: Skærgårdens Delicious Love

Skærgården Cup vinder dressur: Langtoftegård Leandro
Skærgården Cup vinder spring: Pilgaards Kuzco

9. august: I Sverige blev der i weekenden afholdt 50 års jubilæum med show og rideklasser. Flere danskere havde taget turen over for at besøge det storre arrangment. Hele 7 formænd fra forskellige avlsforeninger var samlet. Til show blev der bl.a. vist 8 kårede hingste. DCPS havde sponsoreret en flot pokal til BIS, som blev vundet af hingsten Bunowen Paddy (Silver Shadow). Reserve BIS blev hoppen Bjennesby Fergi (Poetic Justice). En danskavlet pony deltog, den svenskejede 3 års hingst Skærgårdens Movie Night (Marvel van Graaf Janshof). Movie blev belønnet med guld.


BIS vinder Bunowen Paddy


Den danskavlede 3 års hingst Skærgårdens Movie Night


9. august: Rapport fra EM  - billeder og mere info om alle deltagende ponyer følger ved senere opdatering.


Så er pony EM igang i Malmö!
EM – onsdag

Idag er den første halvdel af dressur-holdkonkurrencen blevet redet. Danmark ligger nr 1!! Der er dog ingen Connemara på holdet. Eneste Connemara i dressuren er en 22 årig vallak fra Irland, Horseleap Bruno. Irland stiller i år med et hold af 4 ryttere (sidste år var det 3 ryttere og før det deltog Irland ikke i dressur). At dressur ikke er Irlands primære disciplin afspejles af resultatet. Connemara'en gik til 62% og ligger sidst.

Imorgen går det løs med springning, hvor det i år er lidt tyndt med antallet af Connemara. 4 stk plus mindst 4 halv-connemara giver min hurtige optælling. 2 af de renracede er fra Danmark: Sidste års belgisk avlede sølv vinder Goliath van der Groenweg samt den irskavlede Bebo com.

Imorgen rider lidt over halvdelen af militaryponyerne deres dressur. Her kommer Connemara'en virkelig til sin ret! Min hurtige optælling viser at mindst 9-10 af de 52 deltagere er Connemara! Der er muligvis flere, og et par blandinger derudover. Så næsten hver 5. af Europas bedste militaryponyer er Connemara! Westside Mirah og Monaghanstown Fred har 2 afkom med, derudover er det primært de kendte præstationshingste som er repræsenteret: Dexter Leam Pondi, Poetic Justice, Thunder du Blin, Cyrano Pondi, Templebready Fear Bui...

EM – torsdag

Først red den sidste halvdel af dressur ekvipagerne i holdkonkurrencen. Klassens eneste Connemara havde allerede redet, så der var ingen Connemara i dag. Connemara’en var på det irske hold, som sluttede sidst af 13 hold. Det danske hold var super gode og fik bronze. Nu skal vi så bare overbevise dem om, at det er Connemara de skal ride... 31 af de i alt 52 deltagere i military red deres dressur. Resten rider i morgen. Her er flere Connemara med og den foreløbigt bedste er Creemully Melody (I Love You Melody) fra Sverige på en 9. plads, direkte efterfulgt af Newtown Westie (Westside Mirah) fra Irland. Foreløbig nr 7 er Connemara blandingen Shamrock Twist (Monaghanstown Fred) fra Holland. I military kan alt ske de næste par dage, især eftersom der ventes kraftig regn natten til lørdag, hvor der skal rides terrænspringning.

Springningen er også i gang, og i dag blev der redet en tidsspringning. Det er den første af 5 runder, som finale-ekvipagerne kommer til at ride. Kun antallet af fejl går videre i mesterskabet, og placeringerne i klassen er derfor af mindre betydning. Af de 3 deltagende Connemara gik den franske superpony Sligo de Mormal (Don Juan V) fejlfrit og blev placeret som nr 12. Vallakken var allerede sidste år med til EM – dengang kun 7 år gammel – og opnåede en imponerede 6. plads samt hold guld. Vi ser om han kan gøre det igen! De 2 andre Connemara fik 4 og 8 fejl. Fejlfri var også Connemara blandingerne Poetic Justice Cassio (Poetic Justice) der blev placeret som nr. 5, Shamrock du Gite (mor: Nina de Garenne) placeret som nr. 10, og Rexter D’or (Dexter Leam Pondi). Af afstamningerne fremgår det, at intet er overladt til tilfældighederne her. Connemara-hoppelinien bag Shamrock du Gite er en af de kendte franske, som har produceret en stribe gode springponyer. I morgen tidligt går det løs med 2 runder holdspringning.

EM – fredag – de første Connemara medaljer!

I dag blev holdspringningen afgjort. Der blev redet 2 ens runder, og fejlene fra torsdagens klasse indgik også. Et hold består af 4 ryttere, og det er de 3 bedste resultater for hver runde som tæller. Frankrig vandt bronze med en samlet sum på 5 fejl over de 3 runder. På holdet var Connemaraponyen Sligo de Mormal (Don Juan V / Banagher Magee) samt de 2 halv-connemara Rexter d’Or (Dexter Leam Pondi) og Shamrock du Gite (mor Nina de Garenne)! I den individuelle stilling er der 4 af de 52 deltagere, som har klaret alle 3 runder fejlfrit. Iblandt dem er halv-connemara Shamrock du Gite (mor Nina de Garenne). Med 4 fejl er der Sligo de Mormal (Don Juan V) samt de 2 halv-connemara Rexter d’Or (Dexter Leam Pondi) og Poetic Justice Cassio (Poetic Justice). Normalt går de 20 bedste ekvipager plus dem med samme antal fejl som nr. 20 videre til finalen på søndag. Resten rider i stedet en klasse om lørdagen. Startslisterne er endnu ikke udkommet, men holder dette, så er det kun dem med 8 fejl eller derunder som går videre til finalen.

Herefter red den sidste del af military ekvipagerne deres dressur. Bedste Connemara er Another Island (Island Lad / Westside Mirah) som ligger nr. 9 og deltager for England. På 7. pladsen ligger for Irland ponyen Millridge Buachaill Bui (Templebready Fear Bui) som mindst er halv-connemara, muligvis ren connemara, men som i hvert tilfælde ikke er Connemara registreret. I holdkonkurrencen ligger Irland i føring, men de military kan alt ske endnu. Under alle omstændigheder er der sikret medalje til Connemara her, da 6 af de i alt 8 hold har mindst en Connemara med! Der er i alt 9 Connemara med, en halv-Connemara og så den nævnte halv-til-hel Connemara. Et imponerende antal! Til stort held for rytteren er det store regnvejr, som i går blev lovet for denne nat, blevet reduceret meget. Der kan forventes gode bundforhold i terrænet i morgen.

Hos dressurrytteren er der gang i første halvdel af den individuelle konkurrence. Her har klassens eneste Connemara, Horseleap Bruno fra Irland, allerede været på banen. Resultatet blev 57,6 % og en foreløbig sidsteplads. Kun de 12 bedste ekvipager går videre til Kür finalen om søndagen, så hermed kan dressur EM anses for slut for Connemaraponyerne.

EM – lørdag

I dag red militaryponyerne terrænspringning. Dette er en disciplin som Connemara er fantastiske til, og i dag var ingen undtagelse. Der er nu 3(4) Connemara i top10 før den afgørende ridebanespringning i morgen. Rykket op på 3. pladsen er Millridge Buachaill Bui (Templebready Fear Bui), på 4. pladsen ligger Another Island (Island Lad / Westside Mirah), på 8. pladsen Newtown Westie (Westside Mirah / Glencarrig Finn) og på 10. pladsen Mustang de Buges (Thunder du Blin / Cashla Hero). De 2 førende ekvipager har i morgen råd til at rive en bom og stadig fastholde deres position. Herefter bliver det meget tæt og en individuel medajle er meget sandsynlig. I hold konkurrencen er det Frankrig der fører foran England, begge med 1 Connemara på holdet. Lidt efter dem ligger Sverige og Irland, også med Connemara på holdene. Alle militaryponyer skal godkendes af dyrlægen forud for springningen i morgen.

I springning blev der i dag redet en afslutningsklasse for de ekvipager der ikke er gået videre til finalen i morgen. Vinder af denne klasse blev Ashlair Lady (Ruaille Buaille Bui / Abbeyleix Fionn) og på andenpladsen halv-connemara Rohirrim Palija (Cyrano Pondi).

EM – søndag – mange Connemara medaljer!

Søndag er finaledagen. Første var det springningen. Her var 30 af de oprindeligt 52 ryttere gået videre til finalen. Med sig havde de deres fejl fra de foregående 3 runder. Alle med 9 fejl eller derunder var gået videre, deriblandt én Connemara og 3 halv-connemara. 4 ekvipager var helt fejlfri i de foregående runder, herunder halv-connemara Shamrock du Gite (mor Nina de Garenne). I dagens første runde red disse 4 igen alle fejlfrit. Rækkefølgen der rides i er, at dem med flest fejl rider først. Før de 4 fejlfri skulle på banen, var det derfor klart at 2 ekvipager havde i alt 4 fejl, så en enkelt bom kunne hurtigt koste medaljechancerne. De første 2 ekvipager lavede fejl, og der var dermed klart at der ville blive omspringning om medaljer blandt dem med 4 fejl. Herefter red Shamrock du Gite, og det blev en imponerende fejlfri runde, hvor ikke en bom blev rørt! Sølvet var sikret. Sidste ekvipage så længe ud til at gå fejlfrit, men på næstsidste forhindring faldt bommen! Guldet gik dermed til halv-connemara Shamrock du Gite!! Der er kun omspringning om medaljerne, herefter er det udelukkende antallet af fejl som har betydning for placeringen. Bedste Connemara blev Sligo de Mormal (Don Juan V / Banagher Magee) som sluttede på en delt 7. plads med i alt 8 fejl! De 2 andre halv-connemara i finalen, Rexter d’Or (Dexter Leam Pondi) og Poetic Justice Cassio (Poetic Justice), sluttede med i alt 16 fejl på en delt 21. plads.

Herefter var det militaryrytternes tur. Desværre var der forud for klassens start sket en ændring i resultatlisten, og Connemaraponyen Another Island (Island Lad / Westside Mirah) var blevet tildelt 20 strafpoint for et stop i terrænet. Han var dermed rykket fra en 4. plads og helt ud af placerings-chancerne. Desuden var Mustang de Buges (Thunder du Blin / Cashla Hero), som lå på en 10. plads, udgået ved dagens dyrlægetjek. Der var dog rigtig mange Connemara med i klassen. Millridge Buachaill Bui (Templebready Fear Bui) som lå på 3. pladsen gik en fejlfri runde og sikrede sig dermed en bronze medalje! På 6. pladsen sluttede Newtown Westie (Westside Mirah / Glencarrig Finn) og på 12. pladsen Foxtown Cufflynx (Westside Mirah / Ashfield Hunters Jewel), begge med fejlfrie ridebanespringninger. I holdkonkurrencen gik samtlige medaljer til hold som havde en Connemara med! Guld gik til England med Fowtown Cufflynx på holdet. Sølv gik til Frankrig med Mustang de Buges på holdet og bronzen gik til Sverige med Creemully Melody (I Love You Melody / Abbeyleix Owen).

Det er nu muligt at købe tøj og udstyr med foreningens logo hos Freka shop, klik her.

26. juli: Vi gør opmærksom på, at der vil være live streaming af det store Midland show i Irland, som afholdes søndag den 26. juli. Se www.midlandsconnemaraponies.com

1. juli:
Resultater fra Landsskuet i Herning:


De 2 ærespræmie modtagere Skærgårdens Delicious Love og Baunely's Crocus

Goldhopper:
1) 23 p + ærespræmie til 16 årige Baunely’s Crocus (LærkensCascadeDawn/Baunely’s Bernadette) fra Fam. Clausen. 2) 22 p. til 4 årige Mørkhøjs Pandora (Kingstown Boy/ Rydholms Dee Cha) fra Sidsel Autrup.

3 års hopper:
1) 24 p. + ærespræmie til Skærgårdens Delicious Love (Wirtsmühle Delaney’s/S. SecretLove) fra Birgitte Gøtske.
2) 23 p. til Skærgårdens Magic Love (Marvel von Graaf Janshof/ Bech’s Butterfly) fra Birgitte Gøtske.

2 års hopper:
1) 22 p. til Skærgårdens Crispy Love (Skærgårdens First Night/ Fiona II) fra Birgitte Gøtske.

Vallakker:
1) 21 p. Bisgaards Sputnik (Kilpatrick Boy/ Skatholms Grey Swan) fra Marianne Bisgaard.

Skærgårdens Delicious Love deltog i konkurrencen om skuet bedste 3 års hoppe, hvor hun sluttede på 4. pladsen med kun ½ point til 3. pladsen. Skærgårdens Crispy Love deltog i konkurrencen om skuets bedste 2 års hoppe.


Skærgårdens Delicious Love (3 års)

 
Skærgårdens Crispy Love (2 års)

 
Skærgårdens Magic Love (3 års)



9. maj:
Stutteri Frederiksminde har eksporteret den irsk-kårede hingst Frederiksminde Fine Edition (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Christel) til England. Den nye ejer er Frances Goodsir, som i forvejen er ejer af Frederiksminde Hazy Miracle (Hazy Dawn / Frederiksminde Mellow), der er helbror til Skousboe Morning Rock, Frederiksminde Mellow og Frederiksminde Marilyn. Både Hazy Miracle og Fine Edition deltog med stor succes i det årlige South-East Area show i BCPS: Frederiksminde Hazy Miracle blev Working Hunter Champion og Frederiksminde Fine Edition Reserve Working Hunter Champion. Miracle sluttede af som Reserve Supreme Champion.


Frederiksminde Fine Edition

 
Frederiksminde Hazy Miracle

April: I april måned blev årets 2 store plageskuer afholdt. Først var det Jysk Plageskue, som blev afholdt i Egtved d. 18. april. Her blev 2 Connemaraplage og 1 hingst fremvist, alle udstillet af stutteri Skærgården. Resultatet af Connemara klassen blev:

Fløj: 2 års hoppen Skærgårdens Crispy Love (Skærgårdens First Night / Fiona II / Øxenholm Marble Jr), 8 i helhed.
Nr. 2: 1 års hoppen Skærgårdens Dream of Love (Wirtsmühle Delaney's / Enghøjs Red Scarlet / Coosheen Finnegan), 7 i helhed.
I hingsteparaden deltog Wirtsmühle Delaney´s redet af Anne Gøtske.

Den 25. april blev det sjællands tur med Dorthealyst Plageskue. 4 Connemaraplage og 2 hingste fremvist, alle ungdyr blev udstillet af deres avlere. Resultaterne blev:

2 års hopper:
Fløj: Springers Joleen (Springers Poetic Rohan / Springers Just Lovely / Hesselbjerggård Justice), 87878.
Nr. 2: Toftebo Camelia (Kilpatrick Boy / Baunely's Crocus / Lærken's Cascade Dawn), 87878.
2 års hingste:
1) Springers Golden Mint (Springers Golden Atlantis / Springers Poetic Mist / Poetic Justice), 88998.
1 års hingste:
1) Asasara Lochlan (Bell Prince / Asmindrupgård Dicky-Bird / Øxenholm MASH), 88867.
Hingsteparaden:
Her deltog Bell Prince fra stutteri Asasara redet af Katrine Daugård Jørgensen og Hohnhorst Jordan fra Karen Jørgensen blev vist ved hånd. I konkurrencen om paradens bedste hingst blev Bell Prince blev nr. 3 af 10.


Springers Golden Mint (2 års hingst)
Bedste Connemara Dorthealyst plageskue

6. april: Connemarahingsten Wirtsmühle Delaney`s deltog i Pony Hingsteshow Sjælland 2015, som afholdtes i Ringsted. Han fremvistes i dressurdisciplinen med Anna Kyhl Gøtske som rytter og ekvipagen endte med et godt resultat i top 6. Hohnhorst Jordan blev også fremvist.


Wirtsmühle Delaney's

21. marts:

Den danskavlede 3 års hingst Skærgårdens Movie Night (Marvel van Graaf Janshof / Barholts Evita / Frederiksminde Hazy Marvel) er blevet kåret i klasse 1 i Sverige. Hingsten blev championføl ved DCPS show i 2012 og er siden solgt til Sverige.


Skærgårdens Movie Night

11. februar:

Den irske moderforening CPBS opfordrer nu alle til at teste deres avlsponyer for den genetiske hovdefekt HWSD. Læs CPBS' udmeldelse her. Dansk information on HWSD kan findes her (pdf).

9. november:
Der har været afholdt DSP championatsfinaler i dressur. Begge deltagende Connemara gik videre til finalen og opnåede flotte placeringer. Langtoftegård Leandro blev nr. 8 i 4 åringernes kat. 1 finale. Wirtsmühle Delaney's sluttede på en 2. plads i 7 års finalen, i konkurren med flere ponyer der går landsstævner. Video af begge ponyerne kan ses på foreningens facebook side.


Wirtsmühle Delaney's

6. november:
En Connemaravallak over ponymålet har gjort sig bemærket i dressur i Canada. Cedar's Padraig deltager i internationale stævner og går i øjeblikket Prix St. Georges og Intermediare. Læs en engelsk artikel med billeder her eller se video af ekvipagen i PSG til 3 stjernet internationalt stævne i september.

25. oktober:
Connemara resultater fra DSP’s championat i springning:
Avlshingsten Sternbergs Marvin blev nr 4 i finalen for 7 års
Langtoftegård Laurino (e. Sternbergs Larry Jr/Langtoftegård Patricia) blev nr 9 i finalen for 4 års. Laurino er til salg, se salgslisten.

18. oktober: Avlshingsten Sternbergs Larry Jr og  vundet LA2 dressur med 72,9% blandt store heste, med 3% ned til nr 2. De fik 63,97 % i LA4. Rytter var Levke Lübcker.

5. oktober: Den danskavlede hingst Skatholm Goldfinger blev fremstillet til kåring i Tyskland (Süddeutsche Körung) og blev her udnævnt til 1. reservevinder blandt ridepony racerne!


Skatholm Goldfinger

4. oktober:  De blev afholdt salgsdag med 10 Connemaraponyer i kataloget på Langtoftegård i flot solskin. Dagen startede med rundvisning, morgenbrød og kaffe. Først blev 4 salgsponyer løssprunget og dernæst var der rideopvisning af Langtoftegårds 2 avlshingste og afkommet Langtoftegård Blue Pearl. Dernæst blev alle 10 salgsponyer vist under rytter i dressur og/eller spring i henhold til deres udddannelsesgrad. Dagen sluttede med hjemmelavede burgere lavet over grill, serveret med alt hvad der høre til og drikkevarer. Det gennemgående indtryk var at det som sædvanligt var et super godt planlagt arrangement hvor desværre alt for få tilskuere var tilmeldt. Der er ingen tvivl om, at eventuelle købere har mulighed for at se ponyerne på en helt anden måde når de bliver præsenteret i denne sammenhæng og det er bestemt et arrangement der kræver en gentagelse til næste år. Dagen resultaterede i et salg.


Fremvisning af salgsponyerne Mørkhøjs Fionn og Søndergaards Victor

27. september:
Der blev afholdt kvalitetsbedømmelse/egnethedstest på Langtoftegård. Resultaterne for Langtoftegårds fremstillede ponyer var som følger:
Langtoftegård Meadow (5 års hoppe e. Coosheen Finnegan/Barholts Blue Velvet): dressur guld, spring sølv
Langtoftegård Smut (4 års hoppe e. Sternbergs Larry Jr/Brunskær Smuttie): dressur sølv
Mørkhøjs Fionn (4 års vallak fra Stutteri Mørkhøj): dressur sølv
Langtoftegård Caspian (5 års vallak, connemarablanding): dressur sølv, spring guld
Sternbergs Marvin (Langtoftegårds 7 årige avlshingst, CH110): dressur guld, spring sølv (1½ point fra guld)
Sternbergs Larry Jr (Langtoftegårds 8 årige avlshingst, CH105): spring sølv (fik guld i dressur som 4 års)
Langtoftegård Laurino (4 års vallak e. Sternbergs Larry Jr/Langtoftegård Patricia): dressur + spring sølv
Langtoftegård Leandro (4 års vallak e. Sternbergs Larry Jr/Barholts Rosaleen): dressur guld, spring sølv

3. september: Efter 3 års forskning findes der nu en gentest for den recessivt arvelige hovsygdom HWSD. Det er vigtig at alle avlere orienterer sig om dette. Vores nyhedsbrev (pdf) giver svar på hvad HWSD er, hvordan det nedarves og hvordan man med gentesten kan sikre sig sunde føl. Nyhedsbrevet er offentliggjort her, så alle avlere kan få gavn af det.


31. august: Halv-Connemara ved WEG i military.
Den kun ca. 155 cm høje Portersize Just a Jiff deltog ved WEG for Irland og er efter Connemarahingsten Crosskeys Rebel. Jiff var en af kun 37 heste (42%) der gennemførste terrænspringning uden fejl på forhindringerne. Under terrrænspringningen udførte Jiff en ret usædvanlig passage af den ene vandkombination, hvor han pga en uheldig afstand sprang op på en forhindring og satte af, istedet for at springe normalt. Den redning kan de færreste heste klare, og det er da også Connemara-generne som får æren herfor i medierne. Jiff sluttede på 32. pladsen samlet. Klik på linket for at se en artikel om Jiff med billeder og video af hans redning i terrænet.


10. august: Foreningen har afholdt sin første kåring
. De 3 dommere fra Irland, Sverige og Danmark så først ponyerne i løsspringning, efterfulgt at visning på fast bund og i ridehus. For hopper og vallakker er løsspringningen valgfri. Det er første gang at denne mulighed blev udbudt i Danmark, og knap halvdelen havde taget imod tilbudet. Hele arrangementet forløb godt i de fine faciliteter på Langtoftegård. Kvaliteten af de fremstillede ponyer var utrolig høj, hvilket kan tilskrives alle de seriøse avlere. Hele 3 gange blev den næsten uopnåelige karakter 10 udelt på kåringsdagen: Arrangementets største præmieplukker Skærgårdens Secret Love fik 10 i både type og 'hoved-hals'. Det sidste 10-tal blev givet i springkapacitet til 3 års hoppen Springers Calibra.

Om søndagen blev der afholdt show. Her var det kun den irske dommer som dømte. Begge dage var der opvisning i frihedsdressur ved svenske Rebecca Dahlgren med sin danskavlede Connemarapony Asasara Eamonn. Om søndagen var der også 2 rideopvisninger med henholdsvis Wirtsmühle Delaney's og Langtoftegård Laurino.

Her ses overordnede resultater. Fulde resultater følger. For afstamninger henvises til kataloget (klik her).

Kåring:

Hingste i klasse 1: Bechs Prince Tomaltach, Wirtsmühle Delaney's og Frederiksminde Ancestor.

Fløjhoppe 3 års: Skærgårdens Electric Love
Fløjhoppe 4 års: Springers Charleen
Fløjhoppe 5+ års: Skærgårdens Secret Love

Årets hoppe vandrepokal: Skærgårdens Secret Love

Kåringens Bedste Pony: Skærgårdens Secret Love
Reserve Kåringens Bedste Pony: Wirtsmühle Delaney's

Show:

Championføl: Vikær's Sigga
Junior Champion: Skærgårdens Delicious Love
Bedste Hoppe: Skærgården Secret Love
Bedste Hingst: Bechs Prince Tomaltach

Best in Show: Skærgården Secret Love
Reserve Best in Show: Bechs Prince Tomaltach


Skærgårdens Secret Love

3. august: EM for ponyer blev i år afholdt i Irland. Her følger en dag for dag rapport om Connemaraponyernes flotte resultater i år.


Torsdag
Som altid er det i springning at Connemaraponyen er bedst repræsenteret, og vi har netop fået en lovende start på mesterskabet. I dag blev den første af de 5 runder, der sammenlagt udgør det individuelle mesterskab, redet. Vi kan glæde os over at have Connemara på både 1. og 2. pladsen i klassen, som var en tidsspringning på 130 cm! Vinder blev den belgiske hingst Goliath van de Groenweg (Conor Mac Nessa / Coosheen Finn) og 2. pladsen gik til den irske vallak Doon Laddie (Silver Shadow / Island Lad). Desuden var der en halv-connemara på 4. pladsen efter Poetic Justice, 6. pladsen efter Cyrano Pondi, 8. pladsen efter Dexter Leam Pondi og 12. pladsen efter Rasmus!! I alt red 14 af 52 ekvipager fejlfri. Der kan blive vendt op og ned på resultaterne endnu, og placeringerne i klassen er ubetydelige for mesterskabet, da kun antallet af fejl går videre. Andre Connemara der endnu kan nå at blande sig med toppen er den franske Sligo de Mormal (Don Juan V / Banagher Magee) som fik 4 fejl og hingsten Blackwoodland Rock (I Love You Melody / Derrigragh Robin) som fik 8 fejl. Endnu en Connemara der har gjort sig bemærket ved mange EM er den nu 20 årige(!) vallak Some Man for One Man (Ashfield Bobby Sparrow / Island Hurricane), som opnåede 16 fejl. For avlere kan det bemærkes, at afstamningen på ponyerne består stort set udelukkende af kendte international tophingste, oftest med egne resultater i topsporten.


Goliath van de Groenweg
foto Elevage Eoz


Rohirrim Palija (f: Cyrano Pondi)
foto Elevage Eoz

Fredag – medaljeregn over Connemaraponyerne!
I spring har deltagerne i dag redet 2 runder over den samme bane på 130 cm. Holdkonkurrencen blev afgjort i dag, og resultatet er en sammenlægning af torsdagens klasse og de 2 runder i dag. Hvert hold består af 4 ryttere, hvoraf de 3 bedste resultater i hver runde tæller. Overlegen vinder blev Frankrig, som sluttede med sammenlagt 1 fejl! Med på vinderholdet var Connemaraponyen Sligo de Mormal (Don Juan V / Banagher Magee), som var en af kun 5 ponyer der gik fejlfrit i begge runder i dag. Derudover talte holdet også 2 halv-connemara: Rexter d’Or efter Dexter Leam Pondi og Rominet de Bruz efter Rasmus. Sølvmedaljen gik til Irland med sammenlagt 16 fejl. Med på holdet var 2 Connemara: Doon Laddie (Silver Shadow (mf: Poetic Justice) / Island Lad) og Attyrory Rebel (Miko) (Tempo Active Atlas (f: I Love You Melody) / Coosheen Bailey (f: Ashfield Sparrow)). I den individuelle konkurrence er der nu kun én ekvipage tilbage, som har klaret alle 3 runder fejlfrit: Connemarablandingen Rominet de Bruz efter Rasmus. Sammenlagt 4 fejl har Sligo de Mormal og Goliath van de Groenweg. 8 fejl har Connemarablandingerne Poetic Justice Cassio efter Poetic Justice og Rexter d’Or efter Dexter Leam Pondi. Med 12 fejl er der Doon Laddie og Rohirrim Palija, en halv connemara efter Cyrano Pondi.


Sligo de Mormal
foto Elevage Eoz


Rominet de Bruz (f: Rasmus)
foto Elevage Eoz

Lørdag afvikles ”consolation” klassen, en 125 cm afsluttende klasse for de 20 ekvipager, der ligger dårligst i den samlede stilling (mere end 20 fejl samlet). Startslisten tæller 5 connemaraponyer. Søndag går det så løs med finalen for de resteren ekvipager, som skal ud i 2 runder på 135 cm.

I military plejer Connemara’en at være rigtig godt repræsenteret, men i år er der kun 3 Connemara bland de 52 deltagere. Ekvipagerne har nu været igennem dressurdelen. Bedste Connemara er indtil videre Laburnum Ineer (Coosheen Stormboy / Maam Hill) på en 27. plads skarpt efterfulgt at Newtown Westie (Westside Mirah / Glencarrig Finn) på 28. pladsen. Bedste Connemarablanding findes på 4. pladsen med hingsten Mon Nantano de Flory, som har connemarahoppen Ever de Garenne til mormor. Lørdag skal militaryponyerne i terrænet.

Lørdag
I dag har militaryponyerne været i terrænet, og her viste Connemaraen virkelig sin styrke. Terrænbanen var udfordrende, og udløste især tidsfejl til de fleste deltagere samt en del stop og diskvalifikationer. Alle 3 Connemaraponyer var fejlfrie på forhindringerne, og én af dem også fejlfri på tiden. Alle Connemara er dermed rykket opad i placeringerne siden i går. Bedst gå det nu for Creemully Melody (I Love You Melody / Abbeyleix Owen), som er rykket fra en 39. plads og op på 17. pladsen! Ekvipagerne ligger tæt, og en enkelt bom i ridebanespringningen i morgen kan betyde en ændring på 6-7 placeringer. Dog er de individuelle medaljer udenfor rækkevidde. Derimod er kvart-connemaraen Mon Nantano de Florys efter en helt fejlfri runde i terrænet nu rykket op på en 3. plads, så lidt connemara blandt medaljetagerne er der håb for endnu. Ridebanespringningen er 115 cm, hvilket er en udfordring efter den trættende terrænbane ponyerne har gået i dag. Før ponyerne kommer på banen, skal de igennem det for militarystævner normale dyrlægetjek.

I dressuren er EM nu slut for den eneste deltagende Connemara. Den franske hingst Italic des Landes (River des Landes / Robber Boy) sluttede udenfor placeringerne i den individuelle konkurrence med 66,5%. Det er 5. gang at hingsten har deltaget i EM.

I consolation klassen i springning blev bedste Connemara vallakken Lucky (Castleside JJ / Coosheen Bailey) på en 6. plads. På 8. pladsen sluttede Some Man for One Man (Ashfield Bobby Sparrow / Island Hurricane) og på 12. pladsen den irske avlshingst Blackwoodland Rock (I Love You Melody / Derrigragh Robin). I morgen skal springponyerne ud i en finale med 2 runder over 135 cm. Medaljerne bliver uddelt på baggrund af det samlede antal fejl over de 5 runder, som ekvipagerne har redet gennem hele stævnet. Ved ligestilling om medaljerne, kommer de ud i en omspringning. Ekvipager med samme antal fejl, men som ikke er blandt medaljerne, er ligeplacerede.

Søndag - flere medaljer!
I military sluttede Connemaraponyerne meget tæt, med placeringerne 17-19 af 52 deltagere. Bedst var Creemully Melody (I Love You Melody / Abbeyleix Owen), efterfulgt af Newtown Westie (Westside Mirah / Glencarrig Finn) og Laburnum Ineer (Coosheen Stormboy / Maam Hill). Ingen af ponyerne var med på de vindende hold. På det franske vinderhold var halv-connemaraen Qarisma du Boidelanoue (f: Fred des Rioles), som individuelt sluttede på 23. pladsen. Kvart-connemaraen hingsten Mon Nantano de Flory (mm: Ever de Garenne) sluttede på en individuel 5. plads og var med på det italienske hold som fik bronze.

I springfinalen var der masser af spænding til det sidste. Der skulle rides over 135 cm. Dagens første runde var forholdsvis lige til og tiden var ikke noget problem at overholde. Èn ekvipage lagde sig i spidsen med 2 fejl, mens 8 ekvipager sammenlagt kun have 4 fejl, her i blandt de 2 Connemara Sligo de Mormal og Goliath van de Groenweg samt halv-connemara Rominet de Bruz. En topplacering til en Connemara var en absolut mulighed. Dagens anden runde var fyldt med udfordrende afstande og en stor del fik enkelte tidsfejl. Det lykkes for den førende ekvipage at klare banen med kun 1 tidsfejl, og med en sum på 3 fejl var guldmedaljen sikret. Halvdelen af ekvipagerne med 4 fejl kom fejlfrit igennem banen, og dermed var en omspringning om sølv- og bronzemedaljerne en realitet. Rominet de Bruz havde fået en bom og en tidsfejl, og Slige de Mormal en bom. Connemarahingsten Goliath van de Groenweg var med i omspringningen. Han skulle gå sidst, og de foregående 3 ekvipager havde alle gået hurtigt og fejlfrit. Det lykkes dog Connemarahingsten at overgå dem, og dermed sikre sig den individuelle SØLVMEDALJE! På 6. pladsen sluttede Sligo de Mormal med sammenlangt 8 fejl, på 7. pladsen Rominet de Bruz (9 fejl), 8. pladsen Poetic Justice Cassio (12 fejl), 14. pladsen Rexter d’Or (20 fejl), 15. pladsen Rohirrim Palija (21. fejl) og 22. pladsen Doon Laddie (28 fejl).


Goliath van de Groenweg
foto Elevage Eoz

Den totale medaljehøst blev 1 guld og 3 sølv, samt 3 guldmedaljer til halv-connemara! Der var 12 deltagende Connemara fordelt på 8 i spring, 3 i military og 1 i dressur. Desuden deltog mindst 5 halv-connemara. Alt i alt et EM, hvor Connemaraen viste sig fra sin bedste side!


Sligo de Mormal
foto Elevage Eoz

27. juli: Ved det store irske show i Midland blev det til stor succes for dansk connemaraavl. Supreme Champion blev Garryhinch Vanilla, hvis mor er danskavlede Banks Vanilla. Reserve Supreme Champion blev den danskavlede hingst Banks Timber, som er en helbror til Vanilla! 

Juni
: Foreningen kan nu tilbyde salg af udstyr med logo. Veste med Broderi: 250 kr. Underlag, dressur eller kombi 450 kr + porto. Så længe lager haves. Der er ikke så mange tilbage, så skynd dig at bestille hos Birgitte Gøtske info@skaergaarden.dk . Se billeder af udstyret under menuen "foreningen".  

29. maj: TILLYKKE MED UDNÆVNELSEN. DCPS´s kasserer og Connemaraponyavler igennem mange år Susanne Gad Knak er udnævnt af CPBS til officiel dommer for Connemaraponyen. Fra og med i år er Susanne sat på dommerlisten med ret til at dømme ved Clifden Showet og Dublin Horse Show.

24. maj: Foreningen afholdt show og Springer Cup i Jylland. Det blev en super hyggelig dag med utrolig mange flotte ponyer. Vi var meget heldige med vejret, som holdt tørt og solrigt. Her kommer de størst resultater. Fulde resultater og flere billeder kan ses her.

Bedste ungdyr: Skærgården Delicious Love (Wirtsmühle Delaney's / Skærgården Secret Love)
Bedste hingst: Bechs Prince Tomaltach (Ardbear Tom / Princess Star / Frederiksminde Hazy Marvel)
Bedste hoppe: Skærgårdens Electric Love (Sternbergs Larry Junior / Bechs Butterfly / Innellan Kestrel)
Bedste vallak: Lillerings Charlatan (Hedehusets Chan-Roa / Pilgaards Chiquita / Maigaardens Killian)

BIS: Skærgårdens Electric Love
RBIS: Bechs Prince Tomaltach

Springer Cup
Dressur:
1) Skærgårdens Secret Love redet af Anna Kyhl Gøtske
2) Skærgårdens First Night redet af Signe Kyhl Gøtske
3) Bech's Niall redet af Ida Vegeberg

Spring:
1) Skærgårdens Irish Love redet af Lene Lykke Olesen
2) Pilgaards Kuzco redet af Emma Pilgaard Frederiksen
3) Springers Callisto redet af Cecilie Strøm Springer


Hopper 5 år og ældre

12. april:
3 Connemaraponyer deltog i Jysk plageskue i Egtved. Bedste Connemara blev 2 års hoppen Skærgårdens Delicious Love (Wirtsmühle Delaney's / Skærgården Secret Love) med 9 for type og helhed. Hun blev senere valgt til Reserve Best in Show

 
Skærgårdens Delicious Love

23. marts:
Fredag eftermiddag drog Skærgården afsted mod Holland med hingsten Wirtsmühle Delaney’s i traileren. Formålet var at deltage i det store internationale hingsteshow, hvor klasse 1 hingste fra flere lande deltog. På forhånd var kataloget prydet af flere rigtig gode championhingste, og hingste der generelt var godt vant med at stå øverst på podiet. Derfor var forventningerne ingen andre end en hyggelig tur i selskab med masser af andre connemaravenner. Fredag nat overnattede vi i Bremen (halvvejs til destinationen) hos Stutteri Hohnhorst, som tog rigtig godt imod os – og der var masser af snak om connemaraponyer, avl, hingste osv.

Lørdag ankom vi efter en lang rejse til Holland, hvor vi blev mødt af gæstfrie mennesker. ‘Delle’ fik strukket benene, og blev installeret i sin boks ved siden af ex-danskeren AC-Samson af Engvang, og mens de to drenge fik sig en chat, var der reception for alle deltagere, avlere og dommere, hvor også her snakken gik lystigt.

Søndag morgen startede showet og nerverne meldte sig hos hele familien Skærgården. Delaney’s viste sig dog uanfægtet af vores nervøsitet sig fra sin allerbedste side, og brillerede med sin enorme og elastiske trav hele vejen ned af langsiden. Derved fik han charmeret sig ind hos dommerne og vandt sin klasse, hvorfor han gik videre til finalen, og dysten om Supreme Champion titlen. Ved udnævnelsen blev Reserve Championtitlen uddelt først, og da vores katalognummer ikke blev råbt op, var Delles fanklub helt stille. Det forblev de dog ikke, for da Delaney’s blev udnævnt til International Supreme Champion, kunne ingen af os holde glædesjubel tilbage, og der blev hujet og tørret tårer af kinderne. Det er ikke helt gået op for nogle af os, at vi havde en Supreme Champion med tilbage i traileren, men det behøver vist ikke nævnes, at hjemturen gik lidt nemmere.


Wirtsmühle Delaney's i Holland

Den danskeavlede, tysk-ejede hingst AC-Samson af Engvang blev nr 2 i sin klasse, efter den belgiske Reserve Champion vinder, og blev udnævnt til bedste tyske hingst.

Reserve Champion blev belgiske Irish Boy of Hazelfield. Ham er der også et dansk bidrag i, idet morfar er danskavlede Frederiksminde Hazy Match. Irish Boy blev også udnævnt til bedste belgiske hingst.

7. marts: Foreningen har idag opnået ministeriel anerkendelse! Dette betyder, at vi nu er fuldt ligestillet med alle andre EU-godkendte Connemaraforeninger og er berettiget til at udstede pas og afholde kåringer. 

9. Februar:
Skærgårdens First Night (Frederik/Enghøjs Red Scarlet/ Cosheen Finnegan) debuterede i PRT (FEI) dressurprogram på Dagstorp Rytterforening i Sverige til et nationalt stævne den 8 februar 2014 med knap 65 % i begge klasser. Rytter var Signe Kyhl Gøtske, som har sit sidste ponyår i Sverige, hvor man må konkurrere til sit 18. år på pony. Det kan man godt misunde svenskerne.... 9 årige First klarede sig flot blev først uplaceret i den første klasse og lå i den gode halvdel i nr. 2 klasse. Han opførte sig eksemplarisk selvom det er et stykke tid siden , han har været med i gamet. I det hele taget er han en fantastisk stævnepony. Han flytter med velbehag ind i sin box et nyt sted . Har god appetit og og lader sig ikke mærke af de nye omgivelser. Han elsker at være ude blandt nye heste og mennesker.


Skærgårdens First Night i Sverige

2. november:
Der er de sidste 2 weekender afholdt finaler i DSP's championat for 4-7 års ponyer. Ponyerne skal kvalificere sig til semifinalerne ved 4 kvalifikationsstævner der afholdes rundt om i landet. DSPs arrangement er åbent for alle ponyer hvor ponyen selv og/eller ponyens far og/eller ponyens mor er kåret i et avlsforbund under Videnscenteret samt alle ryttere uanset alder. Flere Connemaraponyer har fundet vej til finalerne, og de repræsenterede racen på bedste vis.

Weekenden d. 26-27 oktober var det dressurfinalerne. Dressur championatet er det mest populære med mange deltagere, især i de yngre årgange. 4 Connemaraponyer deltog i semifinalen om lørdagen. Det var 4 års kat. 1 hoppen Pilgaards Nicolá (Pady Melody D'Auxence / Pilgaards Jessice / Hedehusets Chan-Roa), 5 års kat. 2 hoppen Skærgårdens Secret Love (Marvel van Graaf Janshof / Barholts Evita / Frederiksminde Hazy Marvel), 5 års kat. 1 hoppen Nyholts Laureen (Lærken's Catch Me / Enghøjs Lovely Lauren / Frederiksminde Haxy Marvel) samt 6 års kat. 1 hingsten Wirthsmühle Delaney's (Diamond Shamrock / Nørlunds Primrose / Lærken's Cascade Dawn). Af disse gik Nicolá og Delaney's videre til finalen om søndagen. I finalen blev det for Nicolá til en 7. plads - et super godt resultat, da 4 års kat. 1 er den mest populære klasse hvor hele 55 ponyer har været startet ved kvalifikationsstævnerne. Delaney's var helt med fremme i topkampen om præmierne og sluttede på en 2. plads i sin klasse!


Wirthsmühle Delaney's

Weekenden efter var det tid til springfinalerne. Her var deltagerantallet mindre end i dressur, og især de ældre årgang har et stort antal deltagere fra andre racer end DSP. 3 Connemaraponyer havde kvalificeret sig til semifinalen. Det var 4 års kat. 1 hoppen Pilgaards Nicolá (Pady Melody D'Auxence / Pilgaards Jessice / Hedehusets Chan-Roa) samt 5 års kat. 2 vallakkerne Springers Callisto (Poetic Justice / Frederiksminde Crown Princess / Kippure Cashel) og Springers Silas (Kippure Cashel / Birkely Spokojna / Maigaardens Killian). Alle 3 connemaraponyer sprang fejlfrit i semifinalerne fredag aften, hvor Nicolá vandt sin klasse. Grundet det lavere deltagerantal gik alle der gennemførte semifinalen videre til finalen.  Lørdag morgen blev banen sat 10 cm op og det gik løs igen. Nicolá repræsenterede racen på bedste vis ved at VINDE FINALEN for 4 års kat 1 ponyer! I 5 års klassen blev Callisto bedste Connemara med en 3. plads efter endnu en fejlfri runde.


Pilgaards Nicolá, Springers Callisto, Springers Silas.

27. september:
Frederiksminde Vulcano (Lissroe Hurricane / Frederiksminde Christel) blev kåret i klasse 1 i Irland.

21. september:
Årets Connemarashow samt 2. afdeling af Mørkhøj Cup blev en stor succes. Her kommer dagens største vindere.

MØRKHØJ CUP - samlet resultat (2 afdelinger)
Spring:

1) Sternbergs Marvin (Skouboe Morning Rock / Renate vom Donaumoos / Dolomit) - Annette Villebæk Fritzbøger
2) Sternbergs Larry Junior (El Larry / Snowfly / Skatholm Ladykiller) - Annette Villebøk Fritzbøger
3) Springers Silas (Kippure Cashel / Birkely Spokojna / Maigaardens Killian) - Cecilie Strøm Springer

Dressur:

1) Wirtsmühle Delaney's (Diamond Shamrock / Nørlunds Primrose / Lærken's Cascade Dawn) - Anna Kyhl Gøtske
2) AC-Salin Øndi af Engvang (S. Morning Rock / AC-Silver Light af E. / L. Cascade Dawn) - Mai-Britt Therkelsen
3) Springers Silas (Kippure Cashel / Birkely Spokojna / Maigaardens Killian) - Cecilie Strøm Springer

SHOW:


BIS: Sternbergs Marvin (Skouboe Morning Rock / Renate vom Donaumoos / Dolomit)
RBIS: Bech's Marylou (Innellan Kestrel / Ballinrobe Maggie / Robe Earl)

Championføl: Langtoftegård Stella Rock (Langtoftegård Rockstar / Nørlunds Sugar Cup / Tootle U)
Bedste Ungdyr: Skærgårdens Delicious Love (Wirthmühle Delaney's / S. Secret Love / Marvel vG Janshof)
Bedste Hoppe: Bech's Marylou (Innellan Kestrel / Ballinrobe Maggie / Robe Earl)
Bedste Hingst: Sternbergs Marvin (Skouboe Morning Rock / Renate vom Donaumoos / Dolomit)
Bedste Vallak: Fanad Midnight (Linsfort Barney / Fanad Star / Coral Star)

Fulde resultater med billeder kan ses under menuen avl.

8. september:
Den danske succes har ingen ende. I Frankrig ved det regionale show i Bretagne blev det igen til flotte resultater for ponyer med danske aner. Champion Hoppe og Reserve Supreme Champion blev Frederiksminde Lofty Made (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Mathilda / Hazy Dawn). Vinder af klassen for 3 års hopper blev Arwen Wish Claddagh efter AC Samson af Engvang. Selv om der er tale om et regionalt show, så er deltagerantallet betydelig større end hvad der ses i Danmark.

25. august:
Mere dansk succes i udlandet. I Holland blev den 22 årige hoppe Pilgaards Vogue (Maigaardens Killian / Kærvangs Candie) Supreme Champion! Hendes hoppeføl efter Rory Rasputin blev Championføl.

24. august:
Ved det Nordtyske Connemarashow var det ikke en danskavlet pony der vandt, men en af ren dansk afstamning. Supreme Champion blev hoppen Maj (Nørlunds Cash and Go / Nørlunds Mia Maja / Ærenlunds Cumini). Reserve Supreme Champion var Cailin of Hazelfield efter danskavlede Frederiksminde Hazy Match.

15. august: Ved Clifden show i Irland blev det igen til en masse topplaceringer til danskavlede ponyer! I klassen for 4-6 års hingste blev det til en 2. plads til Banks Timber (Teglstrups Duke / Banks Squares Dodo). Banks Timber vandt siden også titlen "visitor champion" for bedste pony udstillet, ejet og avlet af en person udenfor Connemara området. I klassen for 16 år og ældre hopper kom Frederiksminde Catriona (Spinway Comet / Frederiksminde Christel) på 4. pladsen. I rideklassen for hingste blev det til en 4. plads til Frederiksminde Fine Edition (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Christel) og en 5. plads til AC Samson af Engvang (Skousboe Morning Rock / AC Soft Jewel af Engvang). I "Working Hunter Stallion" kom Frederiksminde Fine Edition på 2. pladsen. Udover resultater opnået af danskavlede ponyer, så var der også en lang række placeringer til afkom af danske ponyer. Intet andet land kommer i nærheden af den samme succes ved showet.

11. august:
Ved DM i springning blev det for kat. 1 til en sølvmedalje til Christina Nielsen med den irskavlede connemarapony Coppindell King (Monaghanstown Fionn / Omey Queen / Skomey Duncan).


Coppindell King

28. juli: Der deltog 14 connemara ved EM i Italien fordelt på 5 i military og 9 i spring. I springning rides der over flere dage, og ekvipagens fejl lægges sammen. Efter de første 3 runder deles klassen i de bedste 30 og de resterende knap 30. De bedste rider yderligere 2 runder og hvis der er ligestilling for de første 3 placeringer (medaljerne), så er der omspringning. I år var der 5 connemaraponyer i finale runderne - Blackwoodland Rock, Ballyowen Maybell Molly, Ix de L'Aulne, Ashlair Lady og Goliath van de Groenweg - altså hver 6. pony af den absolutte elite var en connemara! Desuden var der et par connemara blandinger i finalen. Consolation klassen for de ekpipager der ikke var blandt de 30 bedste blev vundet af connemaraponyen Some Man for One Man der rides for Sverige. Med sine 19 år var vallakken den ældste springpony. Bedste placering i finalen blev en delt 16. plads med sammenlagt 16 fejl over 5 runder til Blackwoodland Rock, Ballyowen Maybell Molly og Ix de L'Aulne. I military blev den bedst placerede connemara Killacoran Blue på en 12. plads. På 4. og 9. pladsen kom connemara blandinger.


Ix de L'Aulne (ældre billede)

Sommeren 2013: Danskavlede ponyer har stor succes i udlandet. I Irland har hingsten Banks Timber (Teglstrups Duke / Banks Square's Dodo) vundet en stribe af Supreme Champion titler, senest ved det store Midland show. Andre danskavlede ponyer der har gjort sig bemærket i Irland er hingsten Frederiksminde Fine Edition (Coosheen Finbarr / Frederiksminde Christel) og unghingsten Frederiksminde Vulcano (Lissroe Hurricane / Frederiksminde Christel). I England blev det ved det nationale show en 2. plads til Frederiksminde Catriona (Spinway Comet / Frederiksminde Christel) i veteranklassen og i rideklasserne opnåede vallakken Frederiksminde Hazy Miracle (Hazy Dawn / Frederiksminde Mellow) flere placeringer.


Banks Timber

18. maj:
Første afdeling af vores connemara stævne "Mørkhøj Cup" blev afholdt på Stutteri Skærgården i Jylland. Stævnet blev en kæmpe succes med over 40 starter. Arrangementet gav også avlerne god mulighed for at se 4 avlshingste under rytter. Anden og sidste afdeling af Mørkhøj Cup vil blive afholdt på Sjælland i september. I den samlede stilling af Mørkhøj Cup fører i dressur Anna Kyhl Gøtske med Wirthsmühle Delaney's og i spring Annette Villebæk Fritzbøger med Sternbergs Marvin. De fulde resultater kan ses her på siden under menuen ridning.


Wirtsmühle Delaney's    -    Sternbergs Marvin    

5. maj:
Danskavlede connemara har stor succes i udlandet. I England har Frederiksminde Hazy Miracle, 6-årig vallak efter Hazy Dawn/Frederiksminde Mellow, gjort sig bemærket. Miracle er ejet af Francis Goodsir i England. Senest har han vundet to WHP-championship, herunder "Working Hunter Pony Championship" den 5.maj ved det store "South East Area Connemarapony Show", hvor Hazy Miracle i konkurrence med In-hand champion og reserve samt Ridden-champion og reserve sluttede med at blive Supreme Champion of the show.


Frederiksminde Hazy Miracle

Miracle er helbror til hingsten Skousboe Morning Rock og til Robbie Fallons 5-årige hoppe Frederiksminde Mellow II, som i 2012 var 3 x Supreme Champion i Irland, herunder Roundstone. Det bliver spændende at følge “lillesøster” 3-årige Frederiksminde Marilyn, som endnu er hjemme på Frederiksminde. Vores fotograf Ebba Nørgaard Christensen har sendt os billedet af Marilyn fra sidste uge.


Frederiksminde Marilyn

20. april: Til plageskuet i Egtved deltog 7 connemara. Resultaterne blev som følger:

1 års hopper og hingste:
1) Skærgården Delicious Love (Wirthsmühle Delaney’s / Skærgårdens Secret Love) – 88788.
2) Skærgården Magic Love (Marvel van Graaf Janshof / Bechs Butterfly) – 88677.
3) Ærenlunds Wild Enough (Kilpatrick Boy / Birkely Why Me) – 78777.


Skærgårdens Delicious Love    -    Skærgårdens Magic Love    

Ærenlunds Wild Enough

2 års hopper:
1) Vestergaards Tess (Skatholm Thunder Ball / Pilgaards Jessica)  87888.
2) Skærgårdens Electric Love (Sternbergs Larry Jr / Bech's Butterfly) – 88788.


              Vestergaards Tess    -    Skærgårdens Electric Love

2 års hingste
1) Bech's Prince Tomaltach (Ardbear Tom / Princess Star) – 98778.


Bech's Prince Tomaltach

Bedste Connemara blev Bechs Prince Tomaltach.

I hingsteparaden deltog Ardbear Tom (Canal Fred / Ardbear Millie).


Ardbear Tom

2. februar: Ved indendørs DM i springning blev det til en 7. plads for den irskeavlede kat. 1 pony Bridgewater Opium efter Ashfield Bobby Sparrow / Windy Ross / Sarsfield.